Sdr. Omme Fængsel

Ambulant hjælp

Opholder du dig som almindelig indsat i Sdr. Omme, kan du få hjælp til at tackle dit misbrug. I den ambulante behandling har du hver uge mulighed for 1-2 individuelle samtaler, tre timers gruppesamtale samt beroligende behandlinger med øreakupunktur.

Du bliver ikke trukket i arbejdsløn for den tid, du er i behandling, og den kan tilpasses både dit arbejde, skole eller frigang.

Hvem kan være med?

Den ambulante behandling er for dig, der har et misbrug, som du gerne vil gøre noget ved. Behandlingen er også for dig, som har været i behandling et andet sted og er blevet clean, men gerne vil have hjælp til at tackle fristelser og undgå tilbagefald. Og så er det for dig, der har et misbrug, men som ikke rigtig ved, hvad du kan gøre ved det, og om du er motiveret for at ændre din adfærd.

Sådan kommer du i behandling

Før du kan komme i ambulant behandling, deltager du i en visiterende samtale med en af behandlerne. Her kan du fortælle om det, der er problematisk, og som du gerne vil have hjælp til at håndtere anderledes. Måske har du også allerede tidligere gjort erfaringer med andre behandlinger.

Målrettet til dig

Efter visitationen bliver der sat en behandling sammen, der netop passer til din situation. Den tager især hensyn til den tid, du har til rådighed, da behandlingen fungerer både på den korte og den lange bane. Du kan få individuelle samtaler, og er du clean, kan du være med i en gruppe. Behandlingen bygger på tillid, og behandlerne har tavshedspligt.

Vi har ledige pladser – ingen venteliste. Kontakt os på 7322 1000.
+