fbpx

Fordi misbrug ikke kan slette sporene

Det sætter sine spor at have overskredet grænsen for, hvad man kan holde til.

Det sætter endnu dybere spor, når man gør det igen og igen. Og det gør man som udsendt i krig. Overskrider sine egne grænser. Misbrug kan være midlet til at forsøge at slette sporene.

Oplevelserne kan komme gennem flashbacks eller mareridt om natten. Det, der sker er, at nervesystemet tager over, og får kroppen til at reagere.

Individuelt tilrettelagt døgnbehandling

På Sydgården har vi lang erfaring med at have veteraner i døgnbehandling. Vi har faglig indsigt, redskaber og erfaring til at hjælpe dig med at håndtere den ødelæggende PTSD.

Læs den rørende historie om krigsveteranen Remi, som kom i døgnbehandling på Sydgården: Krigsveteran: På Sydgården droppede jeg masken 

Døgnbehandling for veteraner - Sydgården

På Sydgården kommer du derfor i døgnbehandlingen til at arbejde med det traume, der ligger bag PTSD’en. Du får et forløb, hvor vi tilpasser behandlingen til dine behov. Det er helt afgørende.

Derfor hjælper Sydgårdens døgnbehandling veteraner:

  • Du får tid og ro til at komme fri af en ond cirkel.
  • Du får trygge og faste rammer til at blive clean og ædru.
  • Du kommer væk fra hverdagen i en periode.
  • Du får gruppeterapi og individuel terapi.
  • Du bliver mødt af vagter og terapeuter, der alle her en social faglig baggrund.
  • Du bliver behandlet for dit misbrug samtidig med, at vi håndtere din PTSD. Det gør, at du kan fortsætte en PTSD-behandling, når du tager herfra.

Læs mere om døgnbehandlingen på Sydgården her: “Døgnbehandling for veteraner – Individuel behandling af dobbeltdiagnoser”

Døgnbehandling i et trygt miljø

På Sydgården bor du i mindst 6 og op til 26 uger – afhængigt af behov. Det er meget forskelligt, hvad der trigger PTSD, og hvordan veteraner reagerer. Derfor er vores forløb for veteraner individuelt tilpasset og tager udgangspunkt i lige præcis dine traumer.

Vi gør meget ud af at have et trygt miljø, hvor du kan trække dig tilbage på dit værelser, når du har brug for det. Samtidig afvejer vi hele tiden, hvilken retning behandlingen skal gå, hvornår du skal have lov at trække dig, og hvornår vi skal skubbe lidt på.

Målet er altid at styrke evnen til at leve et godt og ædru/clean liv. Man bliver holdt fast i at tage stilling til, hvem man er, hvad man gør ved sig selv, og hvad man undgår. Denne træning i at tage stilling til sig selv øger selverkendelsen og den dybe kontakt med én selv og andre.

Læs også: Veteraner har brug for et trygt behandlingsmiljø

 

Vi har ledige pladser – ingen venteliste. Kontakt os på 7322 1000.
+