
- Forside – Gammel
- Livet på Sydgården
- Misbruger
- Pårørende
- Fagperson
Ring til os på 7322 1000 og så snakker vi om det. Du kan også aftale et besøg, så du kan se stedet.
Sydgården
Aabenraa Landevej 120, 6100 Haderslev
Tlf.: 7322 1000, info@sydgaarden.dk
Vi står på et kristent grundlag og hviler i holdningen om, at alle mennesker har krav på respekt. Alle har brug for at tage ansvar for deres eget liv og vi tror på, at frihed under ansvar fungerer bedst. Vi tror på total afholdenhed fra rusmidler, er et nødvendigt mål for dem, som har en afhængighed.
Vi tror på, at alle har evnen til at udvikle sig, når de får de rette betingelser. Vi lægger vægt på fællesskabet, for ingen skal gå vejen alene. Vi har et roligt og trygt miljø, hvor der er plads til forskellighed og individuelle hensyn. Omgangstonen er ordentlig – også, når vi er uenige.
Vi skal kunne øve os med hinanden i et trygt miljø. Her ser vi bag om adfærden og ved, at fordi vi bare er mennesker, laver vi fejl. De fejl arbejder vi med og vokser af.
Tilbagefald kan ske, og vi skal blot være åbne om det. Det er vigtigt at opleve, at man vokser og udvikler sig ved at stå ved sig selv og tale om det vanskelige. Den mulighed giver vi i et miljø, hvor der bliver sat grænser uden, at der bliver brugt destruktive angreb eller kritik. Vi tror på, at alle fortjener en ekstra chance.
Vi vil den høje faglige standard og grundighed i behandlingen. Derfor er personalets faglige og personlige udvikling og trivsel afgørende Vi brænder for opgaven og tager ansvar for ikke at brænde ud.
Når vi sammen sætter rammerne for en kærlig kontakt og vejledning, kan vi trives og vægte medmenneskelighed, næstekærlighed, humor og tilgivelse.