fbpx

Sydgården søger to psykologer / psykoterapeuter til Sdr. Omme Statsfængsel

Vi søger en robust, systematisk og kvalitetsbevidst kollega (psykoterapeut/psykolog) til et stærkt terapeutteam, der består af 14 kollegaer. Stillingen er på 30 timer om ugen. Du vil indgå i vores døgnbehandling afd. H eller dag og døgnbehandlingsafsnit c- øst  som tilbyder individuel og gruppebehandling m.m. til afsonere i Sdr. Omme Statsfængsel.

Din profil

  • Du vil befinde dig godt med at indgå i et tæt samarbejde med klinikere, fængselspersonalet og de indsatte
  • Du har erfaring med individuel og gruppebaseret misbrugsbehandling
  • Du er tryg ved at kunne udfordre en til tider vanskelig klientgruppe
  • Du udviser solid klinisk integritet og har sans for systematik og overblik
  • Du har erfaringer med det tværfaglige samarbejde i større organisationer (fx Kriminalforsorgen) og kan arbejde motiveret og engageret med en svært udfordret klientgruppe
  • Du har gode erfaringer med at udvikle meningsfulde relationer med en til tider udfordrende og divergerende klientpopulation – både på individuelt og gruppeniveau
  • Du har erfaringer fra arbejdet med misbrug/kriminelle eller andre udsatte populationer
  • Din praksis er funderet i evidensbaserede tilgange, såsom kognitive metoder
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til NADA og Schema / kognitiv terapi

Du bliver en del af et team, der:

  • Er tæt forankret med Sydgårdens øvrige tilbud i Sdr. Omme Statsfængsel
  • Anerkender vigtigheden af selvrefleksion, transparens og villighed til at tale om det, der kan være svært
  • Er en klinisk motiveret og inspirerende gruppe, som på en engageret måde skaber gode løsninger på det individuelle niveau, i vores møde med klienterne, i teamet og i de organisatoriske fora
  • Modtager supervision og faglig sparring

Arbejdstid ligger mellem 8-16 fordelt på 4 dage.

Sydgården er end del af KFUM’s sociale arbejde, og vores værdisæt er rammesat af gensidig respekt og værdighed. Vi stiler mod en høj faglighed og søger kontinuerligt at videreudvikle vores kompetencer og forståelse for vores kliniske virke. Vi har leveret misbrugsbehandling til Sdr. Omme Fængsel siden 2011 og med en ny kontraktperiode, der løber til udgangen af 2023. Arbejdet forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse.

Time-antal: 30 timer.

Løn: Efter aftale.

Send en motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser til sj@sydgaarden.dk den 23. sep.  kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 28. september 2022.

Kontakt centerleder Susanne Dahl mail sd@sydgaarden.dk eller afd.leder Dharma Sjøstedt mail ds@sydgaarden.dk for yderligere information og læs mere om Sydgården på sydgaarden.dk.

Vi har ledige pladser – ingen venteliste. Kontakt os på 7322 1000.
+