fbpx

Sydgården søger Psykolog/psykoterapeut i Haderslev

Vi søger en robust, systematisk og kvalitetsbevidst kollega (psykolog/psykoterapeut med socialfaglig baggrund) til vores behandling i Haderslev. Stillingen er på 30 timer om ugen. Arbejdstider kan vi snakke om. Du vil indgå i et team af højt specialiserede terapeuter, der alle er meget dedikerede til at gøre deres absolut bedste for vores beboere. Sydgården tilbyder individuel og gruppebehandling m.m. til vores beboere, der kommer fra hele landet.

Din profil

  • Du har erfaring med individuel og gruppebaseret misbrugsbehandling
  • Du er tryg ved at kunne stille op til en til tider udfordret beboergruppe
  • Du udviser solid klinisk integritet, en stærk personlig integritet og har sans for systematik og overblik
  • Du har gode erfaringer med at udvikle meningsfulde relationer både i forhold til beboergruppen og til dine kolleger
  • Du er indstillet på løbende personlig udvikling og egen-terapi
  • Din praksis er funderet i evidensbaserede tilgange, såsom kognitive metoder
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til schematerapi og NADA

Du bliver en del af et team, der:

  • Anerkender vigtigheden af selvreflektion, transparens og villighed til at tale om det, der kan være svært
  • Er en klinisk motiveret og inspirerende arbejdsplads, der på en engageret måde skaber gode løsninger på det individuelle niveau, i vores møde med beboerne, i teamet og i de organisatoriske fora
  • Modtager supervision og faglig sparring

Sydgården er en del af KFUM`s sociale arbejde, og vores værdisæt af gensidig respekt og værdighed. Vi stiler mod høj faglighed og søger kontinuerligt at videreudvikle vores kompetencer og forståelse for vores kliniske virke.

Send en motiveret ansøgning, og CV og eksamensbeviser til sd@sydgaarden.dk senest den 19. oktober 2022 kl. 12.00.

Vi afholder ansættelsessamtaler primo uge 43.

Vi har ledige pladser – ingen venteliste. Kontakt os på 7322 1000.
+