En personlighedsforstyrrelse kommer til udtryk gennem den måde, man tænker føler og handler på. Hvis ens personlighed afviger meget fra gennemsnittet i den kultur, man lever i, kan det betyde, at man har en personlighedsforstyrrelse. Man kan for eksempel være mere eller mindre mistroisk og have større eller mindre ansvarsfølelse. Og man kan være mere eller mindre indadvendt. Men det er ikke i sig selv nok til, at man kan tale om en personlighedsforstyrrelse.

Personligheden dannes ud fra de påvirkninger, man får i barndommen og ungdommen og ud fra medfødte egenskaber og ændrer sig derefter normalt kun lidt.

Det vil sige, at en forstyrrelse varer livet igennem. De fleste personlighedstræk er nyttige, hvis de ikke er for overdrevne. Det er for eksempel godt at have en vis kritisk sans, men bliver man alt for kritisk eller nærmest fjendtlig, kan det blive et problem.

For at man kan tale om en egentlig personlighedsforstyrrelse og ikke bare personlighedstræk skal følgende kriterier være opfyldt:

 

I de senere år er man blevet opmærksom på, at misbrugere hyppigt også har en eller flere personlighedsforstyrrelser. Typisk vil alkoholikere have to og stofmisbrugere fire personlighedsforstyrrelser. Man kan se misbruget som en måde at håndtere det ubehag, som personlighedsforstyrrelserne medfører, altså som en reaktion på forstyrrelsen.

 

En undersøgelse af Sydgårdens beboere over en periode i 2007 viste, at 80 % af de misbrugere, der indskrives på Sydgården, lider af mere eller mindre alvorlige personlighedsforstyrrelser.

 

Amerikanske undersøgelser viser, at tilbagefaldshyppigheden efter endt behandling hos misbrugere med personlighedsforstyrrelser er alarmerende høj sammenlignet med andre misbrugere.

Imidlertid viser det sig, at tilbagefaldshyppigheden hos misbrugere med personlighedsforstyrrelser kan nedbringes betragteligt, hvis behandlingen har fokus på både misbruget og personlighedsforstyrrelsen.