Print   Tekst  Sitemap
 

Tilbage til oversigten

 

Alkohol og dens virkning på hjernens signalstoffer – undervisningsmateriale fra Sydgården


Mål: Øge viden om alkohols virkning på signalstofferne i hjernen og konsekvensen af denne virkning

 
Teori oplæg om den effekt alkohol har på hjernen:

Dette oplæg har som formål at beskrive fysiologiske forklaringsmodeller for den både stimulerende og dæmpende effekt, alkohol har på hjernen. Trang og toleranceudvikling belyses samtidig på fysiologisk grundlag.

 

 

Biokemisk/ neurofysiologisk virkning af alkohol:

Alkohol formår at være stimulerende/hæmningsløsende på den ene side og give lindring af ubehagelige psykiske symptomer på den anden side af virkningsspektret.

Alkohol har indflydelse på signalstoffer (neurotransmittere)i hjernen (Zierau, 1999). Signalstoffer findes til kommunikationen mellem nervecellerne i hjernen. Signalstoffer arbejder i mellemrum (synapsen) mellem 2 nerveceller. Signalstofferne (f.eks. serotonin, dopamin, GABA) overfører elektriske nerveimpulser fra den ene nerve til den næste. Først frigøres signalstoffet ud i den synaptiske spalte og stimulerer receptoren på den efterfølgende nervecelle.

 

 

2- fase-virkning af alkohol:

I den første virkningsfase bevirker alkohol en kortvarigt øgning af serotonin- og dopaminaktivitetet og udløser dermed en opstemthed i begyndelsen af påvirkningen.
Ved alkoholophør og fald af alkoholkoncentrationen i blodet starter den anden fase. Virkningen skifter til en nedsat serotonin- og dopaminaktivitet og udløser dysfori og nedtrykthed. Ved kronisk alkoholindtagelse mindskes fasen af den behagelige effekt af alkohol og de ubehagelige effekter i anden fase bliver større i længde og intensitet (Lindenmeyer,1999). For at genopnå en almen behagelig tilstand har vedkommende dermed brug for en større mængde alkohol (toleranceudvikling).

 

 

Serotonin:

Mennesker, som har et forstyrret serotoninstofskifte (lavt serotoninindhold) kan finde alkoholindtagelse mere fristende og vanskeligere at stoppe, fordi alkohol netop fremkalder en midlertidig stigning i serotonin-niveauet. Mennesker, som har en tendens til at blive aggressive under påvirkningen af alkohol har en lav serotoninaktivitet i en ædru tilstand.

 

 

Dopamin

Alkohol fremmer dopamins frigørelse og den øgede dopaminmængde giver fornemmelsen af velbehag og eufori.

 

GABA:

Alkohol stimulerer GABA- receptorerne (gamma- amino-smørsyre) og dæmper hjernens stress- aktivitet og fremkalder ro og afslapning. GABA- receptorerne stimuleres også af benzodiazepiner. Erstatning af alkohol med benzodiazepiner anbefales kun til akut behandling af abstinenssymptomer.

Ved langvarigt alkoholmisbrug frigøres der imidlertid mindre GABA per genstand og for at opnå den angstdæmpende, afslappende effekt skal der drikkes mere (toleranceudvikling).

 

 

Glutamat:

Alkohol hæmmer virkningen af glutamat, et signalstof som fremmer hukommelsesfunktionen og indlæringen. Når der er på grund af alkohol er mindre glutamat til stede i hjernen, kan oplevelser hverken opbevares og/eller fremkaldes senere. Vedkommende kan ofte ikke huske, hvad der er sket. Patologisk drikkeadfærd giver vanskeligheder med opmærksomhed, intellektuel hukommelse, evnen til at indstille sig på nye situationer, abstrakt tænkning og problemløsning.

 

Endorfin

Indre morfinstoffer, endorfinerne frigøres ved indtagelse af alkohol og bevirker euforisk stemning – ”suset”. Beta-endorfin- koncentrationen, som har den største opiatpotens med antidepressiv, stressnedbrydende og euforiserende virkning (Blum, Trachtenberg, 1988) er tre gange lavere ved alkoholafhængige og denne diskrepans er med til at forklare – trangen (Topel, 1989)
Fælles for samtlige observationer er, at vedvarende alkoholkonsum formindsker egenproduktion af vigtige signalstoffer fra i belønningssystemet og signalstoffer til opretholdelse af psykisk ligevægt. Denne mangelproduktion udløser trang, irritabilitet, depressivitet, vrede og dysfori. Fornyet alkoholindtagelse genetabler en sporadisk og kunstigt ligevægt.

 

 

MEOS (Microsomal-Ethanol-Oxidizing-System):

MEOS dannes først ved personer med et længerevarende alkoholkonsum over 0,5 promille. MEOS forøger leverens kapacitet og hastighed til at nedbryde alkohol. Den første – euforiserende - fase af alkoholvirkningen bliver kortere, vedkommende har brug for at drikke mere for at opnå og bibeholde de positive effekter.

Den anden – dysforiserende - fase bliver forlænget og vedkommende har brug for at drikke mere for at neddæmpe abstinenssymptomer.

 

 


 

 

Find flere oplysninger om alkohol

 

  Alkoholmisbrug
  Kokainmisbrug
  Amfetaminmisbrug
  Blandingsmisbrug
  Alkohol
  Amfetamin
  Alkohol - Virkning på hjernen
  Hash
  Alkoholiker
  Misbrug
  Stofmisbrug
  Misbrugsbehandling
  Alkoholbehandling
  Alkoholiker, alkoholmisbrug, behandling og terapi
  Alkoholafvænning
  Misbrugsbehandling ved stofmisbrug

Sydgaarden · Aabenraavej 120 · 6100 Haderslev · Tlf.: 7322 1000 · Fax.: 7322 1020 · info@sydgaarden.dk