Print   Tekst  Sitemap
 

Heroinmisbrug


Heroinmisbrug skaber store skader - menneskeligt, socialt og økonomisk. Alt tyder på, at der er mange faktorer, der afgør, om man bliver afhængig. Nogle bliver det efter kort tids brug af opioder, mens andre f.eks. kan klare lang tids smertebehandling med morfin uden at blive psykisk afhængige. Sociale forhold og personlige egenskaber har en betydning.


Opiodernes - dvs. morfin, kodein, heroin, ketogan og metadons - euforiske virkning beskrives som en stærk oplevelse af velvære, tilfredshed, ligegyldighed og angstdæmpning. Det er for igen og igen at opnå denne psykiske tilstand, at misbrugeren af opioder bliver ved med at tage sit stof.


Heroin er tre gange så kraftigt som morfin, fordi heroin kan nå frem og aktivere flere opioid-receptorer end morfin pr. tidsenhed. Derfor giver heroin en kraftigere virkning end morfin.


 

Tolerans

 

Med tiden bliver suset af den umiddelbare heroin-indtagelse mindre intens, samtidig med at der udvikles tolerans. Som narkoman har man brug for mere stof. Dels for at opretholde tilstanden af velvære, dels for at undgå det psykiske ubehag ved at møde virkeligheden og sidst men ikke mindst for at modvirke de psykiske og fysiske abstinenser.

 

Blandingsmisbrug

 

Narkomaner har stor overdødelighed. Mange dør af en overdosis - og særlig farligt er det at blande heroin og benzodiazepiner. Mange, der er afhængige af heroin, regner ikke andre stoffer for et problem. De kan komme til at undervurdere andre stoffer, som så i første omgang afløser heroinen og på sigt fører til tilbagefald til heroin.

 

Personligt arbejde

 

På Sydgården arbejder vi ud fra at heroin er et stof der ændrer din stemning, - på lige fod med f.eks. alkohol, hash, amfetamin mv.
Du vil komme til at arbejde med hvordan din psykiske afhængighed har udviklet sig, de negative konsekvenser af misbruget og din motivation for at komme ud af misbruget. Du vil desuden skulle arbejde med de vanskeligheder du kan have med at være i virkeligheden som clean, og hvilke kompetencer du mangler for at

 

Kilde : Henrik Rindom: Rusmidlernes Biologi /Sundhedsstyrelsen

Sydgaarden · Aabenraavej 120 · 6100 Haderslev · Tlf.: 7322 1000 · Fax.: 7322 1020 · info@sydgaarden.dk