Fritidsaktiviteter

Du bestemmer selv over din fritid, men du må selvfølgelig ikke indtage rusmidler.
Nyd din fritid på Sydgården, i den store have og nærliggende skove. Eller udforsk Haderslev og omegn.
Her er et par forslag til aktiviteter, som du også kan tjekke på www.visithaderslev.dk

Dyrehaven

Et naturskønt område, der vrimler med kronhjorte og dådyr. Oplagt til en udflugt, en cykel- eller gåtur.

Haderslev Dam

Her har du mulighed for at gå ture eller sejle i kano.

Fang en fisk

Du kan fiske i put & take-søer i området. Du kan også prøve lykken ved havet eller i en af de mange åer og damme.

På cykel

Haderslev og de nærliggende områder er rig på cyklemuligheder, hvad enten du er til hyggeture på en af de mange cykelstier eller til mountainbike i skoven.

Gå dig glad

Du har et varieret udbud af vandreture at vælge imellem i Haderslev og omegn.

Seværdigheder

Haderslev Museum og Haderslev Domkirke er blot nogle af de mange seværdigheder, der ligger og venter på dit besøg.

Tjek www.visithaderslev.dk