Døgnbehandling

Døgnbehandling er en god løsning, når ambulant behandling ikke er nok. Under dit ophold på Sydgården er du væk fra dine sædvanlige problemstillinger og kan koncentrere dig helt om at få et godt liv uden rusmidler.

Hvorfor døgnbehandling?

Døgnbehandling er det rigtige for dig, hvis…

  • dit misbrug er blevet meget stort og har varet i lang tid
  • du mangler pårørende og venner, der støtter dig i at komme ud af misbruget
  • du har dybereliggende ting i din personlighed, som får dig til at bruge rusmidler

Hvorfor hjælper døgnbehandling?

Gennem døgnbehandling får du…

  • tid og ro til at fokusere på dig selv og komme fri, hvis du føler dig fastlåst i en ond cirkel
  • trygge og faste rammer for at blive clean og ædru, så du får kontrollen tilbage over din adfærd
  • mulighed for at komme væk fra dit nuværende miljø i en periode for bedre at slippe afhængigheden
  • intensiv terapi såvel individuelt som i gruppe, så du kan arbejde med de vanskeligheder, du har i dit liv som clean/ædru