Kasper fik kontakt til sine følelser på Sydgården

Trods sine blot 28 år havde Kasper misbrugt både alkohol, hash og stoffer i over halvdelen af sit liv, inden et ophold på Sydgården satte punktum for det.

Kasper fik ikke særligt mange fordele lagt i sin kurv, da han kom til verden for 28 år siden. Moderen var banko-ludoman, og allerede inden Kasper var en uge gammel, var han på sit første værtshusbesøg.

Når Kasper skulle passes – og det blev han en stor del af sin barndom – var det hos mormor og morfar, som begge var alkoholikere.

– De var som regel spritstive kl. 10 om formiddagen, og når min morfar var fuld, kaldte han min mormor for de værste ting, fortæller Kasper.

Narkobule i weekenderne

Da han gik i 5. klasse, drak han spiritus i frikvartererne, og da han var 14-15 år, fik spiritussen følgeskab af hash.

– Jeg flyttede i min egen lejlighed som 16-årig, og der gik ikke længe, før den var omdannet til narkobule med fester hver weekend, fortæller han.

Misbruget af alkohol og hash var nu blevet udvidet med amfetamin og ecstasy, og i flere år kørte Kasper et misbrug, der delvist blev holdt i ave af hårdt arbejde og delvist fik frit afløb i weekenderne.

– Mit misbrug kom ligesom i bølger. Jeg har arbejdet, siden jeg var 13 år, så i perioder klarede jeg mig rigtigt godt med job og egen bolig og et kontrolleret misbrug i weekenderne, lige indtil misbruget tog så meget overhånd, at jeg mistede det hele, fortæller han.

Jeg er misbruger!

For tre år siden blev han idømt behandling for sit hashmisbrug. På det tidspunkt havde han mistet sit arbejde, sin bolig og levede som hjemløs. Da hashen blev droppet, fik han igen arbejde og tag over hovedet.

– Men så drak jeg to øl til en firmafest, og så gik det helt galt igen. Jeg kom til sidst så langt ud, at jeg ikke kunne se nogen udvej, fortæller Kasper.

Han kontaktede derfor Misbrugscentret, som straks foreslog Sydgården.

– Jeg tog ned og så på det og syntes, at alt ved Sydgården var forkert. De fik varmt mad til middag, og det var underligt, syntes jeg. Alligevel endte jeg med at vælge Sydgården, siger han.

De første otte uger af Kaspers ophold var modvilligt. Han var overbevist om, at han bare skulle hjem og arbejde, så skulle han nok få styr på det misbrug. Kasper var også overbevist om, at han sagtens kunne drikke efter opholdet på Sydgården og planlagde allerede den helt store fest.

Men en dag begyndte han pludselig selv at omtale sig selv som misbruger og narkoman.

Fik brudt sit mønster

– Jeg endte med at være på Sydgården i 28 uger, og Sydgården har i dag en enorm betydning for mig, siger han.

Kasper fandt ud af, at han havde misbrugt alkohol og stoffer for at flygte væk fra sig selv og en barndom præget af massivt omsorgssvigt.

– Jeg orkede ikke at forholde mig til mig selv. Jeg følte mig ensom, uelsket, forladt, uduelig og værdiløs. Stofferne bedøvede mig, så jeg ikke længere kunne føle. Men jeg fandt ud af, at misbrug er at svigte sig selv.

På Sydgården lærte han for første gang alle følelser at kende. De havde været der før, men var altid blevet skubbet væk. Nu fik Kasper øje på et mønster i sit liv. Et mønster, som gør ham i stand til at spotte advarselssignalerne på tilbagefald.

Er sidste chance

– Jeg kan godt nogle gange savne stofferne til at dulme alle de negative følelser, til at skabe ro oppe i hovedet. I dag har jeg ikke noget liv ud over arbejde og at holde mig clean og ædru. Jeg har kun et begrænset netværk, men jeg døjer stadigvæk med de dårlige følelser, ensomheden og mangel på kærlighed. Så jeg ”tørfixer” og fantaserer om det i tankerne. Men jeg er samtidig også meget bevidst om de negative konsekvenser ved misbruget. Alt det, jeg kommer til at miste. For jeg ved, at hvis jeg begynder at misbruge igen, rejser jeg mig ikke igen. Det her er sidste chance. Derfor går jeg jævnligt til NA møder, og jeg bruger også Sydgårdens vagttelefon, hvis det bliver nødvendigt. Jeg er heldigvis blevet god til at tale om mine følelser. Det har Sydgården lært mig, siger han.