En vej ud af misbrug - Sydgården
Behandlingstilbud
Til hvem ?
Hvordan ?
Hvilke former for misbrug ?
Døgnbehandling
Personlighedsforstyrrelser og misbrug
Efterbehandling
Til kommunerne
Til arbejdsgiverne
Priser
Tilbage


Fakta om alkohol – undervisningsmateriale fra Sydgården

Alkohol anses for at være et af de mest sundhedsskadelige rusmidler, vi har. Vi vil dykke ned i, hvad forklaringerne kan være på det – hvad der gør alkohol så skadelig og hvorfor det samtidig er så udbredt og så socialt accepteret til ’almindeligt brug’- i langt højere grad end andre stemningsændrende stoffer.

Alkoholens omdannelse i kroppen – hvad sker der egentlig?

Alkohol (også kaldet ethanol) har gennem flere århundrede været danskernes foretrukne rusmiddel. Det optages fra mave-tarmkanalen og kan måles i blodet 5 min. efter indtagelse. Efter 30-90 min. vil den maksimale alkoholkoncentration være nået.

Alkohol blander sig med væsken i kroppen - fordeler sig der, hvor der er væske. Mænd består af 60% væske, kvinder af lidt mindre. 90% af den indtagne mængde af alkohol bliver omdannet (metaboliseret) i leveren, mens de sidste 10% uomdannet vil blive udskilt gennem urin, afføring, sved og udåndingsluft.

Ved metaboliseringen omdannes alkohol til acetaldehyd, så til acetat, som derefter afgives i blodet. Acetaten omdannes i kroppens forskellige celler til kuldioxid og vand - eller til fedt.
I leveren er der et enzymsystem (cytochrom P450), der – ved daglig indtagelse af alkohol – øger sin kapacitet. Når kapaciteten øges, metaboliseres stadigt mere alkohol pr. tidsenhed. Det menes at være grunden til, at man udvikler tolerans. Alkoholikere vil - sammenlignet med personer, der ikke har et dagligt, stort forbrug af alkohol – derfor kunne forbrænde alkohol 1½ gang hurtigere.
Kender du til at have øget din tolerans? – Beskriv, hvordan du kender det.


Alkohol og symptomer

Man kan omdanne 115mg ren alkohol pr. time pr. kg legemsvægt, hvilket svarer nogenlunde til 8g pr. time for en person på 70 kg. Når alkoholen er omdannet til acetaldehyd bliver det lynhurtigt nedbrudt af et andet enzym i leveren (acetaldehyd-dehydrogenase), og derfor findes der ikke ret meget acetaldehyd i blodet. Det er meget godt, da det er meget giftigt i større mængder. Når mængden øges i kroppen - hvis leveren ikke omdanner godt og hurtigt nok - mærker du symptomer som
  • blussen i hovedet
  • kvalme
  • hjertebanken
  • blodtryksstigning

Kender du til ovenstående forgiftningssymptomer? Nævn hvilke.

Antabus udnytter også denne effekt ved at besværliggøre processen med enzymet i leveren, og så opstår de ovenstående forgiftningssymptomer.
Kan du – eller har du forsøgt – at drikke på antabus?


Medicinske skader ved alkoholisme

Tabel 3.1. Et udsnit af de mange følge­sygdomme, der kan opstå i kølvandet på et alkohol­misbrug.

Medicinske skader ved alkoholisme

Nervesystemet
Abstinenssyndrom, hallucinationer, kramper, dilirium tremens Vitaminmangel syndrom (Wernick-Korsakoff) Degeneration af lillehjernen Forgiftning af hjernen, betinget af leversvigt Psykiske lidelser Søvnbesvær Ødelæggelse af nerverne, i specielt benene
Mave/tarm
Halsbrand, infektion af mavesækkens slimhinde
Øget cancer-risiko i mundhule, strubehoved og spiserør Åreknuder i spiserøret og endetarm
Diarré
Betændelse i bugspytkirtlen Fedtlever, der fører til bindevævsforandnnger (Ievercirrhose)
Leversvigt
Hjerte
Øget hjertefrekvens, forstyrret hjerterytme Ødelæggelse af hjertemusklen Smerter fra hjertet Forhøjet blodtryk
Metabolisk effekt
Nedsat blodsukker Nedsat dannelse af proteiner Ophobning af fedt i leveren Nedsat magnesium og fosfat i blodet Øget dannelse af ketonsyrer
Hormoner
Nedsat testosteron (impotens)
Muskler/knogler
Muskeldegeneration Afkalkning af knogler
Blod
Nedsat antal blodplader Forandringer i de røde blodlegemer
Foster
Hæmmet vækst Mental retardering Misdannelser

Kilde Rusmidlernes biologi

Hvilke af ovenstående symptomer i skemaet kender du til?


Alkohols sekundære skadevirkninger

De primære skader ved alkohol, er de ulykker og utilsigtede hændelser der opstår ifølge med alkohol i store mængder
Nedenstående symptomer kaldes sekundære, fordi de over tid giver organforandringer:
  • Tømmermænd – hovedpine, svimmelhed og almindelig utilpashed
  • Abstinenssymptomer – svedtendens, rysten på arme og ben, kvalme og opkastninger, stigning i puls og blodtryk, nervøsitet, angst
  • Delirium tremens (drankergalskab) - samme symptomer som ovenfor, blot i endnu højere grad.
  • Synshallucinationer (at se ting der ikke er der) eller følelseshallucinationer (at mærke ting, der ikke er der) og endelig kan der optræde voldsomme kramper – tilstanden kan være dødbringende, hvis den ikke behandles
  • Fedtlever – alkohol er gift for leveren, og efter indtagelse af 10-15 genstande dagligt gennem nogle år, ophobes fedt i de døende leverceller
  • Skrumpelever – fedtlever på sidste stadium. Der dannes bindevæv i leveren hvorefter den skrumper
  • FAS – Føtalt Alkohol Syndrom – fødselsskade for spædbørn; misdannnelser i ansigt, hjertefejl, lave fødselsvægt og lav intelligens
  • Hvorfor er alkohol så giftigt, at det anses for at være et af de mest skadelige rusmidler vi har?
Måske kan det forklares med, at stoffet er et organisk opløsningsmiddel, og for at få en rus, skal man indtage x antal gram – og ikke som med de fleste andre rusmidler, hvor man kan klare sig med x antal mg.

Alkohol ændrer spændingsforskelle

Alkohol har yderligere den virkning, at den ændrer på balancen/spændingsforskellen mellem cellens indre og ydre miljø, og den ændrer på receptorerne i cellen, dvs. på cellens modtageregenskaber, alt sammen med den virkning at cellen går til grunde. Der findes desuden undersøgelser der viser, at hvis man indtager mere end de anbefalede 14 hhv. 21 genstande om ugen vil man uvægerligt få sekundære skader – se ovenfor. For tiden er der oven i købet tale om, at den grænse på de 14 hhv. 21 genstande er sat for højt.

Hvornår afhængig af alkohol – efter WHO

En person lider af afhængighedssyndrom, når 3 eller flere af følgende kriterier samtidigt har været til stede inden for 3 måneder, eller gentagne gange indenfor 1 år:
  • Trang
  • Svækket evne til at styre indtagelse, standse eller nedsætte brugen
  • Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse
  • Toleranceudvikling
  • Dominerende rolle mht. prioritering og tidsfordriv
  • Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning

Hvor mange af disse kriterier opfylder du?


Find flere oplysninger om alkohol

Aabenraavej 120 · 6100 Haderslev · Tlf.: 7322 1000 · Fax.: 7322 1020 · info@sydgaarden.dk
Based on SEEEMS.CMS