En vej ud af misbrug - Sydgården
Om Sydgården
Om at være afhængig
Fortællinger
Organisation
Personale
Bestyrelse
Projekter
Ledige stillinger
Links
Forlaget Sydgården
Se billeder fra Sydgaarden
KFUM´s Sociale Arbejde
Sydgårdens Venner
Tilbage til oversigten

Martins oplevelser


Det var et svært valg at komme i døgnbehandling, for jeg var bange for at miste mit arbejde – og især bange for at være ærlig om mit misbrug.

Jeg hedder Martin Vestergaard og er 27 år. Jeg er stofmisbruger (hash, amfetamin, ect.) og har været clean i 22 måneder. Jeg var i døgnbehandling på Sydgården i seks måneder.

Jeg søgte om at komme i døgnbehandling, fordi jeg trængte til at komme helt væk fra mit miljø. Jeg var langt nede, havde selvmordstanker, men kunne ikke finde ud af at tale om mine problemer.

Det var et svært valg at komme i døgnbehandling, for jeg var bange for at miste mit arbejde – og især bange for at være ærlig om mit misbrug.
Både min værkfører og mine kolleger har imidlertid været utroligt forstående og givet mig fuld opbakning - og jeg har stadig det samme arbejde i dag.

Det vigtigste jeg har fået med mig er:

- Jeg har lært at holde af mig selv igen. Jeg har fået respekt for den jeg er, og jeg har fået lyst til at leve. Det har reddet mit liv.

- Der er kommet styr på min medicinering (grundet en ADHD-diagnose) og jeg har fået hjælp til at strukturere min dagligdag.

- Jeg har lært at mærke efter, hvad jeg føler, og jeg har lært at lave afspænding, så jeg kan få ro og stresse af.

- Jeg har lært at være sammen med andre mennesker på en god måde, lært at lytte og fået et indblik i, hvordan andre har det.
Aabenraavej 120 · 6100 Haderslev · Tlf.: 7322 1000 · Fax.: 7322 1020 · info@sydgaarden.dk
Based on SEEEMS.CMS